Kategori: Kommende foredrag

Torsdag den 25. januar, kl. 19.30 

Helle Møller-Jensen, sognepræst, ph.d. og Preben Kok, tidligere hospitals- og sognepræst og forfatter

De to oplægsholdere har sammen med Dr. Theol, Prof. Em. (Glasgow University) George Pattison, skrevet bogen om Kierkegaards Opbyggelige Taler: ”Troens Perspektiv” fra 2021. Med udgangspunkt i denne, koncentrerer de sig i aftenens foredrag om Kierkegaards beskrivelse af stolthed og fejhed, nemlig som to sider af samme sag. Det er op til os, hvordan vi vægter begge dele i de historier, vi fortæller om os selv. Spørgsmålet er dog, om der findes et alternativ til både stolthed og fejhed, og hvad det det i så fald kunne være? Foredraget illustrerer, hvordan Kierkegaards tanker om stolthed og fejhed kan genkendes i en nutidig sjælesørgerisk praksis.

Tid og sted:

Torsdag den 25. januar, kl. 19.30.

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Torsdag den 30. november, kl. 19.30 

Elizabeth Xiao-An Li, phd., adjunkt i Etik og religionsfilosofi på Teologi, KU

Den romantiske kærlighed opleves ofte både som noget glædesfyldt, men også noget angstpræget. Denne tvetydighed kommer også til udtryk i filosofien, hvor kærligheden både karakteriseres som noget universelt, men også noget foranderligt; noget sammenholdende, men også adskillende; noget frigørende, men også afhængighedsskabende, og som noget selvopofrende, men også selvisk.

Dette foredrag undersøger derfor Kierkegaards syn på den romantiske kærlighed for at vise, hvordan denne kan bidrage til de nutidige filosofiske diskussioner. Der argumenteres for, at Kierkegaards behandling af kærligheden må forstås i lyset af hans angstbegreb. Gennem nedslag i Kierkegaards pseudonyme forfatterskab samt hans mange kærlighedsbreve til Regine Olsen vil foredraget indkredse Kierkegaards undersøgelse og brug af den romantiske kærlighed som et eksistens-begreb, der kan belyse vigtige aspekter af vores oplevelse af tilværelsens problematikker. 

Tid og sted:

Torsdag den 30. november, kl. 19.30.

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Torsdag den 26. oktober, kl. 19.30 

Carsten Pallesen, dr. Theol., Lektor i Etik og religionsfilosofi på Teologi, KU 

Foredraget handler om Søren Kierkegaards æstetiske og religiøse skrifter ud fra det hovedsynspunkt som fremsættes i Enten-Eller, at det sanseliges sandhed sættes som ånd: ”Som Princip, som Kraft, som System i sig er Sandseligheden først sat ved Christendommen; jeg kunde endnu tilføie en Bestemmelse, der maaskee eftertrykkeligst viser hvad jeg mener; under Bestemmelse af Aand er Sandseligheden først sat ved Christendommen.” (EE, SKS2, 68). 

Denne tese skal belyses ud fra den kristne bekendelses formel: ”Den, der gør sandheden kommer til lyset” (Johannesevangeliet 3,21). At gøre sandheden betegner en uophørlig undersøgelse af den enkeltes tanker og begær med henblik på at verbalisere sjælens bevægelser.

Denne kristne sandhedspraksis fandt sin paradigmatiske skikkelse i Den tiende Bog i Augustins Bekendelser (397). Sammen med bl.a. receptionen af Kierkegaards værker blev Bekendelsernes tiende bog skelsættende for de filosofiske, litterære og teologiske opbrud i 1920erne i Marburg hos navne som M. Heidegger, R. Bultmann og E.Auerbach, som videreføres hos tænkere som Michel Foucault og Jacques Derrida. I det fjerde bind af Sexualitetens Historie, ”Kødets bekendelser” (2018) taler Foucault om en ”libidinalisering” af eksistensen hos Augustin.

Foredraget overvejer, om Kierkegaards æstetiske og religiøse produktion kan læses som en åndens og kødets fænomenologi, der har sin forudsætning i det kristne åndsbegreb.

Tid og sted:

Torsdag den 26. oktober, kl. 19.30.

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01

TORSDAG DEN 28. APRIL 2022 KL. 19.30-21.00
KUA – Københavns Universitet Amager

Foredrag ved Pia Søltoft, ph.d. og sognepræst ved Esajas og Christians kirke

Kierkegaards metode i de pseudonyme såvel som i det opbyggelige værker kan ses som en særlig form for fænomenologi, der både har til hensigt at beskrive, vække genkendelse og aktivere læseren. Ingen af Kierkegaards beskrivelser af fx. kærlighed, angst, sorg, glæde eller fortvivlelse giver sig ud for at være empiriske registreringer af kendsgeringer.

På den anden side påberåber disse beskrivelser sig en almengydighed, der lader ane, at Kierkegaard alligevel mener, at han med sine beskrivelser formår at indfange en struktur, der ikke er bagvedliggende eller iboende i det enkelte fænomen, men konkret foreliggende og genopleves af hver enkelt af os hvergang vi fx elsker, ængstes, sørger, glæder os eller fortvivler.

Foredraget vil forsøge at indfange og belyse denne metode gennem en række nedslag i forfatterskabet.

Dato og klokkeslæt: Torsdag den 28. april, klokken 19.30
Sted: Søndre Campus (Københavns Universitet), Njalsgade 76 eller Karen Blixens Plads 16, auditorium 9A-0-01
Entrépris for ikke-medlemmer: 50 kroner
Mere information om Selskabet og dets virke: https://www.facebook.com/KierkegaardSelskabet/ og https://www.kierkegaardselskabet.dk/

“Da var det, at den store Jordrystelse indtraf, den frygtelige Omveltning, der pludselig paanødte mig en ny ufeilbarlig Fortolkningslov af samtlige Phænomener,” skriver den unge Søren Kierkegaard i den berømte “jordrystelsesoptegnelse”. I dette foredrag vil jeg ikke forsøge at gætte hvilken begivenhed der får Kierkegaard til at fortolke sin verden på en ny måde. Jeg vil i stedet fokusere på fortolkningsloven selv: hvad vil det sige at Kierkegaard — ikke bare i denne optegnelsen, men gennem hele sit forfatterskab — fortolker verden gennem katastrofens optik? Og hvordan gør det hans værker aktuelle i en moderne verden, hvor vi lever i skyggen af klimakatastrofen?

Torsdag den 30. januar, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Det er ikke nogen ny indsigt, at der findes en tanke om menneskelig lighed hos Kierkegaard, og at denne tanke har en central plads i hans tænkning. Det påpeger eksempelvis allerede Jørgen K. Bukdahl i en artikel fra 1965. I foredraget argumenteres der for det første for, at denne lighedstanke ikke blot skal forstås som en individuel eksistentiel-religiøs opgave, men som en opgave, der er uløseligt forbundet med forholdet til andre mennesker, og for det andet for, at lighedstanken finder sit måske klartest udtryk i det begreb om ’næsten’, som Kierkegaard udfolder i Kjerlighedens Gjerninger. Med det som afsæt overvejes det endvidere, hvilke muligheder denne lighedstanke rummer for en filosofisk tænkning af det politiske.   

I foredraget argumenteres der for, at lighedstanken har en central plads i Kierkegaards tænkning, og at denne tanke kommer klartest til udtryk hans begreb om ’næsten’. Endvidere overvejes det, hvilke muligheder lighedstanken rummer for at tænke det politiske.

Torsdag den 28. november, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Med udgangspunkt i Kierkegaards tanker om det komiske, særligt i Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift, behandler dette foredrag forholdet mellem demokrati og folkesuverænitet. Foredraget placerer Kierkegaards diskussion af det komiske i et filosofihistorisk perspektiv, og diskuterer efterfølgende hvorvidt dette perspektiv kan bidrage positivt til forståelsen af folkesuverænitet inden for særligt nutidig radikal demokratiteori. Hvis Kierkegaard har ret i, at magt i det komiske er den højeste form for eksistens, betyder det så ikke også, at folkesuveræniteten altid er noget andet end den selv giver udtryk for?

 

Torsdag den 31. oktober, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Kierkegaards liv og værk forbindes sjældent positivt med naturfilosofi. Tværtimod har man fundet og fremhævet en styrke i hans kritiske stillingtagen til enhver tænkning af naturfilosofisk tilsnit. Denne betragtning er ikke uden grund. At insistere på individet indebar for Kierkegaard i en vis udstrækning at yde naturen modstand. Naturfilosofi eller indgående behandlinger af naturspørgsmål er en mulig blind vinkel for eksistensfilosofien. Ved første øjekast kunne man altså forledes til at mene, at fremhævelsen af mennesket fører til en forglemmelse eller sågar undertrykkelse af naturen. I kontekst af klimakriser og miljødebatter har dette fravær stillet Kierkegaard (og eksistensfilosofien generelt) i et dårligt lys. 

Imidlertid gør påstanden om et fravær af en naturfilosofi hos Kierkegaard ikke sagen ret. Såvel i det udgivne som i det uudgivne værk findes spor af en naturfilosofi. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan den ydre natur forstås. Forestillingen om en mangel på en naturfilosofi vil i foredraget blive udfordret ved at påpege forekomster af naturfilosofiske udkast hos Kierkegaard selv. Yderligere vil naturfilosofiens konstruktive funktion i et udvalg af Kierkegaards værker blive fremhævet.

Torsdag den 26. september, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01