Foredrag

Kierkegaard og katastrofen

“Da var det, at den store Jordrystelse indtraf, den frygtelige Omveltning, der pludselig paanødte mig en ny ufeilbarlig Fortolkningslov af samtlige Phænomener,” skriver den unge Søren Kierkegaard i den berømte “jordrystelsesoptegnelse”. I dette foredrag vil jeg ikke forsøge at gætte hvilken begivenhed der får Kierkegaard til at fortolke sin verden på en ny måde. Jeg vil i stedet fokusere på fortolkningsloven selv: hvad vil det sige at Kierkegaard — ikke bare i denne optegnelsen, men gennem hele sit forfatterskab — fortolker verden gennem katastrofens optik? Og hvordan gør det hans værker aktuelle i en moderne verden, hvor vi lever i skyggen af klimakatastrofen?

Torsdag den 30. januar, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Kierkegaards lighedstanke og det politiske

Det er ikke nogen ny indsigt, at der findes en tanke om menneskelig lighed hos Kierkegaard, og at denne tanke har en central plads i hans tænkning. Det påpeger eksempelvis allerede Jørgen K. Bukdahl i en artikel fra 1965. I foredraget argumenteres der for det første for, at denne lighedstanke ikke blot skal forstås som en individuel eksistentiel-religiøs opgave, men som en opgave, der er uløseligt forbundet med forholdet til andre mennesker, og for det andet for, at lighedstanken finder sit måske klartest udtryk i det begreb om ’næsten’, som Kierkegaard udfolder i Kjerlighedens Gjerninger. Med det som afsæt overvejes det endvidere, hvilke muligheder denne lighedstanke rummer for en filosofisk tænkning af det politiske.   

I foredraget argumenteres der for, at lighedstanken har en central plads i Kierkegaards tænkning, og at denne tanke kommer klartest til udtryk hans begreb om ’næsten’. Endvidere overvejes det, hvilke muligheder lighedstanken rummer for at tænke det politiske.

Torsdag den 28. november, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Magt i det komiske: Kierkegaard, demokrati, og magtens tomme rum

Med udgangspunkt i Kierkegaards tanker om det komiske, særligt i Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift, behandler dette foredrag forholdet mellem demokrati og folkesuverænitet. Foredraget placerer Kierkegaards diskussion af det komiske i et filosofihistorisk perspektiv, og diskuterer efterfølgende hvorvidt dette perspektiv kan bidrage positivt til forståelsen af folkesuverænitet inden for særligt nutidig radikal demokratiteori. Hvis Kierkegaard har ret i, at magt i det komiske er den højeste form for eksistens, betyder det så ikke også, at folkesuveræniteten altid er noget andet end den selv giver udtryk for?

 

Torsdag den 31. oktober, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Om “… de guddommeligt beskikkede Lærere …”, eller: Kierkegaards naturfilosofi

Kierkegaards liv og værk forbindes sjældent positivt med naturfilosofi. Tværtimod har man fundet og fremhævet en styrke i hans kritiske stillingtagen til enhver tænkning af naturfilosofisk tilsnit. Denne betragtning er ikke uden grund. At insistere på individet indebar for Kierkegaard i en vis udstrækning at yde naturen modstand. Naturfilosofi eller indgående behandlinger af naturspørgsmål er en mulig blind vinkel for eksistensfilosofien. Ved første øjekast kunne man altså forledes til at mene, at fremhævelsen af mennesket fører til en forglemmelse eller sågar undertrykkelse af naturen. I kontekst af klimakriser og miljødebatter har dette fravær stillet Kierkegaard (og eksistensfilosofien generelt) i et dårligt lys. 

Imidlertid gør påstanden om et fravær af en naturfilosofi hos Kierkegaard ikke sagen ret. Såvel i det udgivne som i det uudgivne værk findes spor af en naturfilosofi. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan den ydre natur forstås. Forestillingen om en mangel på en naturfilosofi vil i foredraget blive udfordret ved at påpege forekomster af naturfilosofiske udkast hos Kierkegaard selv. Yderligere vil naturfilosofiens konstruktive funktion i et udvalg af Kierkegaards værker blive fremhævet.

Torsdag den 26. september, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01  

Indkaldelse til generalforsamlingen i Søren-Kierkegaard-Selskabet

Dagsorden for generalforsamlingen i Søren-Kierkegaard-Selskabet, torsdag, den 28. marts 2019

1) Valg af referent og ordstyrer

2) Formandsberetning

3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab

4) Valg af bestyrelse

5) Valg af revisor

6) Sager, der efter forslag af bestyrelsen eller af andre medlemmer ønskes behandlet:

                             Se vedhæftede behandlingssag til punkt 6.  

7) Eventuelt

Til 4) Valg af bestyrelse: 

Jf. vedtægterne:

§5

Selskabet ledes af en bestyrelse på indtil 10 medlemmer. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Hvert år afgår to af de på generalforsamlingen valgte medlemmer efter anciennitet. Genvalg kan finde sted.

§6

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden. Til fremme af Selskabets formål kan bestyrelsen blandt Selskabets medlemmer nedsætte udvalg. Kommissoriet for disse udvalgs arbejde fastsættes ligeledes af bestyrelsen, der altid skal være repræsenteret med mindst et medlem i sådanne udvalg.

Ved generalforsamlingen 28. marts 2019 forlader følgende to medlemmer bestyrelsen efter eget ønske:  

Dorothea Glöckner

Kirsten Tølbøll Kramhøft

 Til 6) Behandlingssag efter forslag af tre bestyrelsesmedlemmer:  

Undertegnede tre bestyrelsesmedlemmer stiller følgende forslag til Søren Kierkegaards-selskabets ordinære generalforsamling marts 2019:                                      

  • ændring af vedtægterne § 5: udvidelse af rådets medlemmer fra 10 til 12.
  • ændring af vedtægterne §5:  fortolkningen af den gældende turnus-ordning for valgprocedure ændres fra nuværende praksis til en praksis, ifølge hvilken de to medlemmer på valg, er de to, som følger efter de to, der var på valg ved det foregående års generalforsamling. Turnus-ordningen følger listen over bestyrelsesmedlemmernes anciennitet.

Formålet er at sikre bestyrelsens fremmøde af medlemmer til møder og foredrag, som dog generelt forventes at være 100%, dog må fratrækkes fravær pga. sygdom, barsel og studieaktivitet i udlandet.

Hermann Alois Schmid

Bjarke Mørkøre Stigel Hansen

Anne Louise Nielsen

Fremmedgørelse og frigørelse – et hovedtema i romantikken

Den kritik af den såkaldte tyske idealisme, som satte ind kort efter Hegels død i 1831, antog hurtigt karakter af et generelt opgør med filosofien. Det skal imidlertid ikke overses, at mange kritikeres angreb på idealismen i vidt omfang blev gennemført med de begrebslige våben, man hentede hos denne. Sat på spidsen kan man sige, at en paradoksal form for filosofisk anti-filosofi præger en række af de forsøg på nytænkning, der gør sig gældende omkring midten af det 19. århundrede. Kierkegaard er ingen undtagelse.

Idealismekritikken var så succesrig, at man med Marx kan sige, at ”Hegel blev behandlet som en død hund”, og takket være Marx og Kierkegaard har man herhjemme ofte følt sig fritaget for at læse Hegel og de tyske filosoffer i perioden, herunder Schelling, hvis sene filosofi af mange betragtes som den første eksplicitte idealismekritik, i øvrigt fremsat i de forelæsninger i Berlin, som Kierkegaard hørte dele af i 1841. Det er hensigten at belyse et par af datidens filosofiske kontroverser.

Tid og sted:
Torsdag den 23. maj 2019, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9 A-0-01  

Kierkegaard og romantikken

Tidsmæssigt falder Kierkegaard og hans forfatterskab til en vis grad sammen med den litteraturhistoriske og kulturelle epoke, vi betegner som romantikken. Og samtidig kommenterer han på den romantiske strømning i dele af sit forfatterskab – og altid med en vis distance. Så hvad er egentlig Kierkegaards relation til romantikken som strømning? Det vil foredraget diskutere på baggrund af den måske provokerende tese, at vi egentlig aldrig, eller i modsat fald kun ganske kortvarigt, havde en egentlig romantisk periode eller epoke i Danmark. Kierkegaard er, som sin samtidige H.C. Andersen, mest af alt en forfatter, der på egensindig vis skriver i efterdønningerne af en romantik, der i al væsentlighed udspillede sig i Tyskland. Men som Andersen har Kierkegaard lært grumme meget af at beskæftige sig med denne romantik. Foredraget vil diskutere, hvilke litterære greb Kierkegaard har afluret romantikken og hvilke interessefælleskaber (for eksempel omkring forestillingsevnens afgørende betydning) han har med den. Og så vil det også blive diskuteret, hvad der er på færde, når og hvis Kierkegaard sætter lighedstegn mellem æstetikeren, romantikeren og ironikeren som livsholdningsmæssige positioner.

Tid og sted:
Torsdag den 30. april 29. november 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01  

Hegels kritik af den tyske romantik

Omkring år 1800 kom to forskellige personkredse til at virke ind på hinanden i Jena i Tyskland, nemlig en række af hovedpersonerne i den tidlige litterære tyske romantik og i den filosofiske tyske idealisme. To vigtige personer her er digteren og kritikeren Friedrich Schlegel (1772-1829) og filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831). De to kom ikke godt ud af det med hinanden, i hvert fald ikke ud fra Hegels perspektiv. I foredraget vil Hegels flertydige forhold til romantikken blive belyst: Hans kritik af romantikken – versus romantiske elementer i hans egen tænkning. Desuden diskuteres den indflydelse, som Hegels opfattelse af romantikken med rette eller urette har øvet på eftertiden, herunder Søren Kierkegaard.

Tid og sted:
Torsdag den 28. marts 2019, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01  

Thorvaldsens Kristusfigur – Kierkegaards Kristusbilleder

Den skulpturelle udsmykning af Vor Frue Kirke var et af flere store projekter i København, som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) arbejdede med under sit mangeårige virke i Rom. I foredraget vil Thorvaldsens relieffer og statuer til kirken blive præsenteret, med særligt fokus på Kristus-statuen – påbegyndt 1821 og opstillet i kirken i marmor 1839 – og dens ikonografi. Kierkegaard skrev fra slutningen af 1840erne en række taler med henblik på fredagsaltergangen i Vor Frue Kirke. Både disse taler og hans ’Indøvelse til Christendom’ rummer flere henvisninger til Kristus som ’Indbyderen’ og til Matthæusevangeliet, XI, 28, dvs. til indskriften på Kristus-statuens sokkel: ’KOMMER TIL MIG’. Men måske er der i Thorvaldsens Kristus-statue tale om andet end dette Kristus-billede. Foredraget lægger op til en diskussion af dette spørgsmål.

Tid og sted:
Torsdag den 28. februar 2019, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Subjektivitetens æstetiske figurer

Overordnet set bestemmer den uovervindelige diskrepans mellem det indre og det ydre subjektivitetens udvikling i Enten-Eller I. Ledet af motivet kærlighed ønsker oplægget at vise, hvordan denne diskrepans udspiller sig i både ‚Kierkegaards’ Mozart og Antigone-tekst, samt hos Johannes forføreren. Til syvende og sidst skal disse æstetiske tekster konfronteres med Adornos overvejelser over en „skinnets dialektik“.

Tid og sted:
Torsdag, den 31. januar 2019, kl. 19. 30,
Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditoriet 9A-0-01.

E-mail: kontakt@kierkegaardselskabet.dk