Kategorier
Foredrag Kommende foredrag Næste foredrag

»Gud er som en Digter!« I verdensteatret med Kierkegaard og Sløk 

Torsdag, den 30. oktober, kl. 19. 30 

Foredrag v/ ph.d. i teologi Mikael Stæhr Brorson

Dette foredrag vil undersøge Kierkegaards brug af masker hos æstetikeren og i udvalgte journaloptegnelser, og som særligt teolog og idehistoriker Johannes Sløk hudflettede i forbindelse med sin optagethed af renæssanceteater, absurdismen og eksistentialismen.  

Kierkegaards æstetiker A lever livet som en maskerade. Men hvis vi alle bærer masker, hvem er så jeg – og hvem er du? Er der overhovedet noget inde bag masken? Maskeballet truer med at gøre livet til en fortvivlet og orienteringsløs affære. Men heldigvis er Gud en digter – og, vel at mærke, en kærlighedens digter! Med udgangspunkt i en journaloptegnelse fra 1854 skal vi til forestilling i Kierkegaards verdensteater, kyndigt instrueret af Johannes Sløk.

Tid og sted:

Torsdag, den 30. oktober, kl. 19. 30.

Alle foredrag finder sted på Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01