Kommende foredrag

Der var engang en lilje… Kierkegaard som fortolker og digter af lignelser

Hvordan kan vi tale om noget, som vi ikke kan knytte erfaringer til? Hvordan kan vi omtale Guds Rige? Foredraget inddrager Kierkegaards refleksioner over bibelske lignelser samt enkelte lignelser, han selv har digtet. Kierkegaards drøftelse af lignelsernes meddelelsesstrategi illustrerer ikke mindst hans sproglige overskud samt hans dybe indsigt i menneskets længsler og tarv.

Tid og sted:
Torsdag den 26. januar 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

At lytte til den indre stemme: Kierkegaard, Luther og Hannah Arendt

I sin tale tale om hjertets renhed ”Ved Anledningen af et Skriftemaal” (1847) belyser Kierkegaard forståelsen af det gode, det onde og menneskets ansvar. Talen karakteriseres som en sufflør, der tilhvisker tilhøreren ordet, så den enkelte ”ved sig selv, med sig selv, til sig selv for Gud i Taushed” kan tale ved talens hjælp. Talens alvor ligger i recipientens selvvirksomhed: ”Alvoren er, at ville høre efter til at ville gjøre derefter”. Når hørelse oversættes til handling, kan vi få feedback gennem samvittighedens “stemme“, der taler lydløst gennem følelser som skyld, skam og anger. Hvis en person er denne stemmes “evige Gjenlyden“, hvad betyder dette for måden, hvorpå menneskets inderste indre er forbundet med den ydre verden? Og hvorfor bruger Kierkegaard akustiske metaforer for at beskrive menneskets skrøbelige, mere eller mindre harmoniske enhed med sig selv? Kierkegaards menneskesyn, der iagttager igennem øret, vil blive sammenlignet med Martin Luthers på den ene side (med fokus på Guds befriende verbum externum) og Hannah Arendts på den anden side (med fokus på menneskets dialog med sig selv i tænkningen).

Tid og sted:
Torsdag, den 30. november, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Kan man bygge kirke på Kierkegaard?

Hvad har eksistenstænkeren, Søren Kierkegaard, at sige om fællesskabet, ikke mindst det kirkelige fællesskab? Foredraget vil undersøge hvordan – hvis overhovedet – vi i dag kan bygge kirke på Kierkegaard? Dels vil centrale steder hos Kierkegaard blive fremhævet, ikke mindst fra den såkaldte kirkekamp, dels vil foredragsholderen i anledning af 500 året for reformationen overveje, hvordan Kierkegaards tanker harmonerer med Luthers ekklesiologi.”
Tid og sted:
Torsdag, den 25. oktober, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Anerkendelse, selv-anerkendelse og Gud

”Eksistensfilosofien skydes gerne i skoene, at den overdriver selvets individuelle frihed på bekostning af de sociale strukturer, som selvets frihed både er formet og begrænset af. I dette foredrag vil jeg præsentere en tolkning af Kierkegaards ‘Sygdommen til Døden’, der lader værkets forståelse af selvet som en syntese gå i kritisk dialog med Axel Honneths og Robert Pippins anerkendelsesteoretiske positioner.”

Tid og sted:
Torsdag, den 28. september, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

E-mail: kontakt@kierkegaardselskabet.dk