Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Eksistentiel orientering i livskriser: Kierkegaards vidnesbyrd om et arkimedisk punkt udenfor verden

Torsdag den 25. maj, kl. 19.30 

Claudia Welz, Professor i Etik og Religionsfilosofi, Aarhus Universitet

Foredraget vil med udgangspunkt i menneskets grundlæggende måde at orientere sig på, inkl. den religiøse orientering, eksempelvis i kriser, belyse Kierkegaards vidnesbyrd om et såkaldt arkimedisk punkt udenfor verden, der både angår erkendelsen og handlingen.

Hvorledes kan vi orientere os i det, der sker omkring os og med os, så vi kan finde ud af, hvad vi skal gøre eller ikke gøre? Overordnet forstået er orientering en bevægelse fra forvirring til klarhed, både med hensyn til erkendelse og handling. Men hvordan kan vi konkret nå frem til klarhed i kolossalt komplekse globale krisesituationer, der ofte også er konfliktfyldte, fordi så mange forskellige interesser står på spil? Dette spørgsmål er ikke kun politisk, men angår også individets private muligheder for eksistentiel orientering i livskriser.

Foredraget fokuserer i et første skridt mere overordnet på diverse orienteringsmodi, dvs. måder, vi mennesker generelt kan orientere os på. Dernæst ’zoomes ind’ på religiøse former for orientering i forhold til Gud. I et tredje skridt undersøges Kierkegaards vidnesbyrd om et arkimedisk punkt udenfor verden, ved hjælp af hvilket den enkelte angiveligt kan bevæge himmel og jord. Hvordan ’fungerer’ denne ’operation’, hvis man ser på den både erkendelses- og handlingsteoretisk? Til sidst diskuteres et journalnotat, hvor Kierkegaard tilbyder en kritisk refleksion over sin egen metode samt menneskesyn og gudsforestilling.

Tid og sted:

Torsdag den 25. maj, kl. 19.30.

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Kierkegaards psykologi

Torsdag den 27. april, kl. 19.30 

Bjarne Jacobsen, Lektor i Personlighedspsykologi, RUC

Psykologi er en hovedingrediens i Kierkegaards forfatterskab, og den byder på en detalje- og nuancerigdom, som danner udsigt til en samlet psykologisk begribelse af mennesket, som bør påkalde sig den moderne (udviklings)psykologis interesse.

Kierkegaard var en eminent psykolog, og det er oplagt at forestille sig, at dersom hans virke havde udfoldet sig omkring et halvt århundrede senere, efter den moderne psykologis opståen, at han målrettet havde skrevet sig ind i dette fag. Sådan blev det ikke, men spredt ud over hans samlede produktion, byder han igen og igen på tankevækkende analyser af det menneskelige sjæleliv. Enkelte værker er særlig mættet med psykologisk stof, oplagt Begrebet Angest og Sygdommen til Døden, og der tilbydes derigennem også en mulighed for at udforme en sammenhængende psykologisk begribelse af mennesket.

Kierkegaard er som bekendt kristen tænker, og i et væsentligt omfang tjener hans psykologiske analyser som understøttelse af et kristent budskab. Hans værker indebærer dermed også et udfordrende spørgsmål om psykologiens rækkevidde og begrænsninger.

Oplægget vil med et udviklingspsykologisk afsæt fremlægge et bud på Kierkegaards psykologiske begribelse af mennesket og skitseagtigt perspektivere det til moderne psykologi.

Tid og sted:

Torsdag den 27. april, kl. 19.30

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Kierkegaards samfundskamp

Torsdag den 30. marts, kl. 19.30 

Ole Morsing, Lektor emeritus i Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet

Foredraget fremhæver Kierkegaards samfundskamp og eget politiske ståsted, som har været underbelyst i dansk Kierkegaard-forskning. Endvidere forsøges Kierkegaard taget med ind i de vanskelige aktuelle politiske debatter.

Var Kierkegaard konservativ, liberal eller måske ligefrem revolutionær – eller var han simpelthen bare en autoritær apostel? Der er under alle omstændigheder samfundspolitisk sprængkraft i Kierkegaards tænkning, men i dansk forskning har dette aspekt været meget sparsomt behandlet. Ole Morsing har sat sig for at råde bod på denne mangel.

Med udgangspunkt i sin nye bog Kierkegaards samfundskamp – med livet som indsats (Klim 2022) vil Ole Morsing således udfolde, hvad Kierkegaard kan bidrage med til en kritisk og opbyggelig forståelse af dagens og fremtidens samfund.

Tid og sted:

Torsdag den 30. marts 2023, kl. 19.30 

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01

Læs mere om Ole Morsings nye bog om Kierkegaard.

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Kierkegaard og fællesskab?

Torsdag den 23. februar, kl. 19.30 

Anne Louise Nielsen, Ph.d. og Post.doc.

Foredraget undersøger subjektivitetens tænker Kierkegaards forståelse af ’fællesskab’ på både et æstetisk, etisk og religiøst plan og spørger endvidere, hvad det kunne have at sige os i nutidens etiske vækkelser såsom klimakampen.

”Subjektivitetens tænker” Søren Kierkegaard opfattes oftest som negativt afgrænset mod fællesskabet. I lyset af ’klimakamp’, etisk vækkelse og kriser af forskellig art, samt en senmodernitet der sætter pluralitet og fragmentering som grundvilkår, vil det i foredraget blive udfoldet, hvorfor Kierkegaards begreb om fællesskab alligevel har noget vigtigt at sige os.

Via nedslag i forfatterskabet indkredser foredraget Kierkegaards tanke om fællesskab på både et æstetisk, etisk og religiøst plan. Eksempelvis må hans fremhævelse af begreber som fordobling, ironi og tilbagekaldelse – foruden at være kritisk vendt mod den hegelske tanke om en ukompliceret omsætning mellem det indre og det ydre – tænkes med ind i et begreb om fællesskab. Hvordan håndterer man den vedblivende konflikt/fordobling mellem ens egen holdning til klimakampen og den man forventes at have i fællesskabet?

Et andet eksempel er betydningen af den revolutionsbevidsthed, som endnu lå tilgængelig på Kierkegaards tid. Hvordan kan en sådan bevidsthed ytre sig i en meget kontrolleret nutid? Foredraget giver således et bud på, hvordan Kierkegaards fællesskabsbegreb med fordel kan tænkes ind i nutidens etiske vækkelser.

Tid og sted:

Torsdag den 23. februar, kl. 19.30

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Paneldebat med medlemmer af Søren Kierkegaard Selskabet om Begrebet Angest (1844)

Torsdag den 6. oktober, kl. 19.30, 2022.

Vi sparker semestret lidt utraditionelt i gang med en værklæsning af Begrebet Angest fra 1844, lagt i munden på det kierkegaardske pseudonym, Virgilius Haufniensis. I panelet sidder tre medlemmer af Selskabet, som vil tage livtag med værkets store temaer som angst, synd, skyld og ufrihed, i lyset af nutiden samt de spørgsmål, som publikum byder ind med. Efter debatten vil der være en mini-reception med ost og rødvin uden for auditoriet.

Tillægspris: 20 kroner.

Tid og sted:

Torsdag den 6. oktober kl. 19.30 

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01

Find ud af mere om Begrebet Angest:

Læs hele Begrebet Angest (1845) online her.

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Spor efter Kierkegaard i den nuværende fysik

Dr. Hans Halvorson

Professor i filosofi ved Princeton University og Københavns Universitet

Torsdag den 26. januar, kl. 19.30, 2023

Foredraget afdækker hvordan atomfysiker Niels Bohr i det 20. århundredets videnskabelige grundlagskrise utvetydigt trækker på en kierkegaardsk arv, særligt med henhold til Bohrs ideal om ”objektiv beskrivelse”.

I begyndelsen af det tyvende århundrede blev den klassiske fysik rystet i sin grundvold. For at undgå en forestående krise tyede fysikerne til filosofien og rejste grundlæggende spørgsmål såsom ”hvad er rum og tid”, ”hvad er egentlig fysikkens mål” eller ”hvad er en objektiv beskrivelse”. I afklaringen af disse spørgsmål burde det ikke overraske os, at fysikernes i deres besvarelser fulgte de spor, som lagdes af de foregående århundreders filosoffer.

I dette oplæg viser jeg, hvorledes Niels Bohrs tankegang fulgte de retninger, som blev udstukket af Søren Kierkegaard. Foredraget fokuserer på Bohrs ideal om objektiv beskrivelse, hvis særpræg er, at det afviser det spinozistisk-hegelske ideal, ifølge hvilket objektivitetens mål er ”at se virkeligheden, som Gud gør”, sub species aeternitatis. Bohrs kontrasterende ideal om objektiv beskrivelse sporer jeg tilbage til hans lærer, Harald Høffding, som havde arvet det fra Rasmus Nielsen, som igen havde arvet det fra Søren Kierkegaard.

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Pessimismen i Kierkegaards sene teologi

Per Jepsen, Ph.d., ekstern lektor ved Institut for Kommunikation og humanistisk videnskab

Torsdag den 24. november, kl. 19.30 

Foredraget vil med udgangspunkt i Kierkegaards sene forfatterskab belyse pessimismen i hans teologi, herunder gnostiske træk samt trække tråden til Arthur Schopenhauers metafysiske pessimisme.

Den sene Kierkegaards teologi, der ligger til grund for hans angreb på statskirken i 1854-1855, er kendetegnet ved en grundlæggende pessimisme, og udviser sågar sine steder tydeligt gnostiske træk. Eksempelvis hævder Kierkegaard flere steder, at Gud ikke har villet verden, og at verden derfor for Gud er en fortabt verden. Det er opfattelser som disse, der ligger til grund for påstanden om, at opgaven for den sande kristne er at afdø fra verden, og som hermed også begrunder Kierkegaards opgør med kristenheden og mere generelt med protestantismen. Foredraget vil belyse pessimismen i Kierkegaards sene teologi og i forlængelse af dette ligeledes komme ind på hans reception af den tyske filosof Arthur Schopenhauer og dennes metafysiske pessimisme.

Tid og sted:

Torsdag den 24. november, kl. 19.30 

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01

Læs mere om Per Jepsens forskning

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Et Forsøg i den fragmentariske Stræben’: Kierkegaard om begreb og stemning 

Cæcilie Varslev-Pedersen, ph.d. i filosofi

Torsdag den 27. oktober, kl. 19.30 

Foredraget undersøger Kierkegaards tanker om stemning, og hvordan ethvert begreb er givet unikt. Der argumenteres for, at der ikke kan gives en forsoning mellem tænkning og væren, hvilket Kierkegaard synes at indfange med sin fragmenterede meddelelsesform.

Begrebet Angest indledes med pseudonymet Vigilius Haufniensis’ opfordring til, at videnskaberne skal holdes strengt adskilt: de begreber, der hører til en bestemt disciplin, skal ikke oversættes til andre. Grunden hertil er, at ethvert begreb altid er givet i en bestemt stemning, der passer specifikt til det begreb. Hvis begrebet oversættes til en disciplin, hvor det ikke hører til, er der et tab af mening.

I dette foredrag undersøges Kierkegaards tanker om stemning. Jeg vil argumentere for, at teorien om stemning implicerer, at en forsoning mellem tænkning og væren er umulig. Tænkningen kan aldrig fuldstændigt omfatte al menneskelig mening, værdi, og følelse—eller tænkningen kan ikke fuldstændig omfatte subjektivitet. Dette betyder ultimativt, at vores viden om verden vil forblive fragmenteret. Til sidst i foredraget overvejer jeg, om Kierkegaard indirekte meddelelse netop en metode til at tænke i fragmenter.   

Sted og tid

Torsdag den 24. november, kl. 19.30 

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01

Læs mere om Cæcilie Varslev-Pedersens forskning.

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Indkaldelse til generalforsamlingen i Søren-Kierkegaard-Selskabet

Dagsorden for generalforsamlingen i Søren-Kierkegaard-Selskabet, torsdag, den 28. marts 2019

1) Valg af referent og ordstyrer

2) Formandsberetning

3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab

4) Valg af bestyrelse

5) Valg af revisor

6) Sager, der efter forslag af bestyrelsen eller af andre medlemmer ønskes behandlet:

                             Se vedhæftede behandlingssag til punkt 6.  

7) Eventuelt

Til 4) Valg af bestyrelse: 

Jf. vedtægterne:

§5

Selskabet ledes af en bestyrelse på indtil 10 medlemmer. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Hvert år afgår to af de på generalforsamlingen valgte medlemmer efter anciennitet. Genvalg kan finde sted.

§6

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden. Til fremme af Selskabets formål kan bestyrelsen blandt Selskabets medlemmer nedsætte udvalg. Kommissoriet for disse udvalgs arbejde fastsættes ligeledes af bestyrelsen, der altid skal være repræsenteret med mindst et medlem i sådanne udvalg.

Ved generalforsamlingen 28. marts 2019 forlader følgende to medlemmer bestyrelsen efter eget ønske:  

Dorothea Glöckner

Kirsten Tølbøll Kramhøft

 Til 6) Behandlingssag efter forslag af tre bestyrelsesmedlemmer:  

Undertegnede tre bestyrelsesmedlemmer stiller følgende forslag til Søren Kierkegaards-selskabets ordinære generalforsamling marts 2019:                                      

  • ændring af vedtægterne § 5: udvidelse af rådets medlemmer fra 10 til 12.
  • ændring af vedtægterne §5:  fortolkningen af den gældende turnus-ordning for valgprocedure ændres fra nuværende praksis til en praksis, ifølge hvilken de to medlemmer på valg, er de to, som følger efter de to, der var på valg ved det foregående års generalforsamling. Turnus-ordningen følger listen over bestyrelsesmedlemmernes anciennitet.

Formålet er at sikre bestyrelsens fremmøde af medlemmer til møder og foredrag, som dog generelt forventes at være 100%, dog må fratrækkes fravær pga. sygdom, barsel og studieaktivitet i udlandet.

Hermann Alois Schmid

Bjarke Mørkøre Stigel Hansen

Anne Louise Nielsen

Kategorier
Afholdte foredrag Foredrag

Fremmedgørelse og frigørelse – et hovedtema i romantikken

Den kritik af den såkaldte tyske idealisme, som satte ind kort efter Hegels død i 1831, antog hurtigt karakter af et generelt opgør med filosofien. Det skal imidlertid ikke overses, at mange kritikeres angreb på idealismen i vidt omfang blev gennemført med de begrebslige våben, man hentede hos denne. Sat på spidsen kan man sige, at en paradoksal form for filosofisk anti-filosofi præger en række af de forsøg på nytænkning, der gør sig gældende omkring midten af det 19. århundrede. Kierkegaard er ingen undtagelse.

Idealismekritikken var så succesrig, at man med Marx kan sige, at ”Hegel blev behandlet som en død hund”, og takket være Marx og Kierkegaard har man herhjemme ofte følt sig fritaget for at læse Hegel og de tyske filosoffer i perioden, herunder Schelling, hvis sene filosofi af mange betragtes som den første eksplicitte idealismekritik, i øvrigt fremsat i de forelæsninger i Berlin, som Kierkegaard hørte dele af i 1841. Det er hensigten at belyse et par af datidens filosofiske kontroverser.

Tid og sted:
Torsdag den 23. maj 2019, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9 A-0-01